Velkommen til grundejerforeningen Egsmark Bakker

For at sikre at alle data på alle medlemmer, nye som gamle er opdateret, beder vi alle medlemmer om at vedligeholde deres profil, det er en meget stor hjælp for os i bestyrelsen for grundejerforeningen. Se mere under INFO og NYHEDER. 

Tak og venlig hilsen
Din Grundejerforening for Egsmark Bakker.

Mail: info@egsmarkbakker.dk

Området Egsmark Bakker er dannet under den seneste istid for over 12.000 år siden. Det kuperede terræn er unikt for danske forhold, og området er blevet udlagt som en del af nationalparken Mols Bjerge. Egsmark Bakker ligger som en forpost i bunden af Ebeltoft Vig og hvor du fra toppen (56m o.h.) af grundejerforeningens fællesareal kan se vand 180 grader rundt og helt til Samsø og Tunø - sågar et kig til Kattegat og Begtrup Vig.

Grundejerforeningen for Egsmark Bakker har omkring 330 medlemmer. Primært sommerhusejere, men også en del medlemmer, som bor i deres huse hele året. De fleste medlemmer har et tinglyst medlemskab af vores grundejerforening. Vejene i området er private fællesveje. Grundejere, der har grunde op til en privat fællesvej eller er vejberettigede, er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Det betyder, at det er de grundejere, der både har ansvaret for og skal afholde udgifterne til, at vejen er i en ordentlig stand, renholdt og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne. Desværre er der i øjeblikket 9 grundejere der ikke vil betale til denne vedligeholdelse, og vi kan kun opfordre dem til at betale deres andel af vedligeholdelsen.

Vi har medlemmer fra nedenstående veje:
Brislingevej - Hummervej - Højbovej - S.Jonassensvej - Krebsevej - Kulmulevej - Laksevej - Ravnsvej - Rejevej - Tunvej - Vandkærsholmvej - Ørredvej - Ålevej